Når man skal investere i nye ruder, er det vigtigt at bruge tid på at sætte sig grundigt ind i de mange muligheder<br>

Når man skal investere i nye ruder, er det vigtigt at bruge tid på at sætte sig grundigt ind i de mange muligheder

Er vinduerne i din bolig dyre og utidssvarende?

Når man skal investere i nye ruder, er det vigtigt at bruge tid på at sætte sig grundigt ind i de mange muligheder, de forskellige ruder indeholder.

Nutidens termoruder fås i mange forskellige afskygninger hvad angår støjdæmpning, varmeisolering, indbrudssikkerhed og meget andet, og en ikke uvæsentlig del af moderne vinduers funktionalitet ligger i selve ruden.

Moderne termoruder har mange forskellige navne, og det kan derfor være svært at skelne mellem dem; lavenergitermoruder, lavenergiruder, energitermoruder, energiruder, superlavenergiruder eller ruder med lavemissionsbelægning.

I bund og grund dækker betegnelserne alle det samme, nemlig termoruder, hvor ydersiden af det inderste lag glas forsynes med en tynd metalbelægning, der kaster en procentdel af varmestrålingen tilbage i rummet, men samtidig stadig muliggør at det meste af solens varme og lys trænger ind i huset.

Hvis hulrummet mellem glaslagene er fyldt med en luftart som f.eks. krypton eller argon, forbedres isoleringsevnen, og den forbedres yderligere jo større afstand, der er mellem glassene.

Hos Søren Helweg sætter vi en ære i at rådgive dig grundigt, når du skal udskifte dine ruder, så ring for uforpligtende samtale/besigtigelse og vi garanterer dig, at du ender op med ikke alene de ruder, der passer bedst til din bolig eller forretning men også professionel montering, udført til tiden.